CATERING
- en rå fortælling om menneskehandel
12. marts - 1. april 2015
Betty Nansen Teatret, Edison
PRESSEN SKRIVER:
”Medrivende fortalt” ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken
”Gribende og særdeles velspillet” ★★★★★ Out and About
”Mindeværdigt voldsomt” ★★★★ GregersDH
”Rystende teater” ★★★★ Arbejderen
”Tankevækkende” ★★★ Berlingske Tidende
”Stærkt og velspillende hold skuespillere” ★★★★★ Nichen Radio
“Kunstnerisk meget vellykket og smukt forløst” Michael Svennevig
CATERING tager dig på med på en rejse gennem liderlighed, skam, uskyld og overlevelse. Langs gange og korridorer i en helt almindelig boligblok guides publikum gennem tre akter. Her får vi indblik i eneboerens kødelige dilemma, vi er med, når familien fejrer deres teenager, og til sidst møder vi pigen, der er låst inde på den anden side af væggen.
CATERING undersøger, hvordan mennesker er i stand til at spalte sig mellem fantasi og virkelighed – om det er for at fornøje sig eller for at overleve. Hvad sker der, når voksne mennesker tænder på kød uden ansigt og gør virkelighed af deres lyst? Når børn svigtes af mænds begær og af kvinder, der vender ryggen til? Når den eneste chance for at overleve er at sælge det dyrebareste, man har…
CATERING er en rå og påtrængende fortælling, hvor publikum kigger med bag gardinet, ind i rummet, lige ved siden af. Så tæt på, at grænsen mellem skyld og uskyld ophæves.
Medvirkende: Josephine Park, Nanna Skaarup Voss, Joachim Fjelstrup, Morten Holst, Ferdinand Glad Bach, Ken Vedsegaard, Tina Gylling Mortensen, Nicolas Bro og Claus Flygare.
Med tekster af: Nicolas Bro og Julie Maj Jakobsen samt Maria Kjærgaard-Sunesens bearbejdelse af LILJA 4-EVER af Lukas Moodysson (Teaterforlag: Nordiska Aps – København)
Idé og koncept: Mammutteatret
Instruktion: Maria Kjærgaard-Sunesen
Scenografi: Katrine Gjerding
Lyddesign: Ida Jacobsen
Lysdesign: Mads Nielsen
Korarrangement: Rosa Lux
Instruktørassistent: Nicole Johansen
Forestillingsledere: Anastasia Nørlund, Anna Cathrine Rubek Coldberg
Scenografassistenter: Julian Juhlin, Sabine Kongsted, Maiken Espensen
Lysassistent: Malte Hauge
Scenemester: Maiken Bruun Aamodt
Bygger: Jonathan Hjorth
Statistkoordinator: Clara Victoria Wölck
Foto: Per Morten Abrahamsen
Grafisk design: susannegrafik.dk
PR og kommunikation: Janne Schnipper
Administration: Stine Pilt Olsen, Erling Larsen
For Skoler:
CATERING kan ses af unge fra 9. klasse til 3.G
Forestillingen sætter fokus på et i vores øjne nedprioriteret og stigende problem – ikke kun i Danmark, men i verden, hvor tusindvis af piger og kvinder handles, holdes fanget og udnyttes.
I forbindelse med forestillingen har vi samlet forskelligt materiale om trafficking. Alt sammen noget I kan downloade og bruge som inspiration til jeres undervisning.
Vi opdaterer løbende med mere materiale samt links til nye artikler, så kom gerne tilbage og se, om der er kommet mere på.
Ti tegn på menneskehandel - Center for menneskehandel
Trafficking - en kort guide af Nicole Johansen
Brev til undervisere
Presse:
Pressemeddelelse og -billeder kan findes her